Forskere udvikler corona-idekatalog til ældreplejen

KORT NYT16. MAJ 2020 11.07
TEMA: Corona

AALBORG: Forskere på Aalborg Universitet er gået i gang med at samle erfaringer fra den danske ældreplejes håndtering af covid-19 og undersøge, hvordan smittespredning er blevet håndteret i den kommunale ældrepleje. Det skal blive til et idékatalog, som fremover kan hjælpe ældreplejen med at håndtere coronavirus, skriver TV2 Nord.

Ældreplejen er vant til at arbejde med smitsomme sygdomme, men de yderst smitsomme kendetegn ved covid-19 tester og sætter spørgsmålstegn ved, om de nuværende rutiner er gode nok i forhold til den nye virus, fortæller professor og forskningsleder ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet (AAU) Morten Balle Hansen til TV2 Nord.

Projektet er finansieret af Velux Fonden og Aalborg Universitet. Idékataloget forventes at være klar til at blive taget i brug i august i år. Lykkes det i mellemtiden at lukke smitten helt ned, så er idékataloget et beredskabskatalog til næste gang, der måtte komme sådan en situation, siger Morten Balle Hansen.

eo

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt