På trods af sager om PFOS-forurening, lange ventetider til behandling og sygeplejerskestrejke så interesserer danske vælgere sig mindre for valget til de fem regionsråd end kommunalvalget.

Sådan har det været ved tidligere valg, og det er også forventningen ved dagens valg. Det siger Roger Buch, der er valgforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er et stort og vigtigt område. Det er i virkeligheden et område, som kan handle om liv og død, og det er utrolig vigtigt for os. Det, der er problemet for regionerne i forhold til folkelig opmærksomhed, er, at der kun er det her ene område (sundhedsområdet, red.), siger han.

Fem pct. stemte blankt

Et af de steder, hvor den lave interesse konkret ses, er ifølge Roger Buch på andelen af blanke stemmer.

Ved det seneste regionalvalg i 2017 stemte fem pct. af vælgerne blankt.

Til sammenligning var en til to pct. af stemmerne ved kommunalvalget blanke.

Samtidig påpeger valgforskeren, at den personlige stemmeprocent - altså, dem, der sætter kryds ved en person frem for et parti - har været "kraftigt faldende" ved regionalvalgene, mens den ligger "stabilt højt" ved kommunalvalgene.

- Og det viser jo, at vælgerne har svært ved det, siger Roger Buch.

Reddes af kommunalvalget

Når man imidlertid kigger på valgdeltagelsen, så er der ikke de store forskelle at se mellem de to valg.

Ved valget i 2017 satte 70,7 pct. af de stemmeberettigede borgere et kryds ved et parti eller en kandidat til regionsrådet.

Minimalt flere - 70,8 pct. - stemte på en politiker til byrådene.

Og det skyldes ifølge Roger Buch ikke, at vi aktivt tager ind for at stemme til regionalvalget, men fordi vi stemmer til kommunalvalget.

- Regionsrådsvalgene bliver på mange måder reddet af kommunalvalgene. Der er ingen tvivl om, at hvis man adskilte de valgdage, så det foregik to forskellige dage, så ville man se et kraftigere dyk i valgdeltagelsen ved regionsrådsvalgene, siger han.

Mindre forskel

En anden udfordring, regionerne har, er, at det generelt kan være svært at se forskel på såkaldt røde og blå politikere i regionsrådene.

Det skyldes, at regionspolitikerne ikke har samme friheder til at forme sundhedsvæsenet, som kommunerne for eksempel har med skoler, daginstitutioner og ældreplejen.

Derfor er det sværere at skabe opmærksomhed om regionerne i befolkningen, og det sætter sig på lysten til at stemme, siger Roger Buch.

- Kommunerne har jo langt flere opgaver og i øvrigt også langt flere penge og langt mere mandskab end regionerne. Og derfor løber de - egentlig fair nok - med meget af opmærksomheden, siger han.

Ritzau

Forsker: Regioner holdes oppe af kommunalvalg