Formanden for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, har af personlige årsager ønsket at blive fritaget for sin formandspost. Han mener, at han har nået sin målsætning, så rådet nu er 'et konstruktivt, vedkommende og udadvendt forum, hvor mange forskellige interessenter har en frugtbar dialog om, hvordan vi gør det bedre for de mennesker, der har et handicap.'
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) beklager beslutningen og giver Tue Byskov Bøtkjær både tak og ros med på vejen. Konstitueret formand er fra årsskiftet tidligere kommandør i Søværnet Annemette Ruth, som er den ene af ministerens to personligt udpegede medlemmer af rådet. En permanent formand findes senere.
Foruden formanden består Det Centrale Handicapråd af 16 medlemmer, der blandt andet repræsenterer handicaporganisationerne, de kommunale parter, arbejdsmarkedets parter og forskningsverdenen. To af medlemmerne er personligt udpeget af social- og indenrigsministeren. Derudover har Social- og Indenrigsministeriet og Institut for Menneskerettigheder hver en observatør.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.