Forligspartier ærgrer sig over SF's brud med skoleforlig

Venstre har forståelse for SFs frustration over manglende frihed til folkeskolerne men mener, den kan findes inden for folkeskoleforliget, som SF har opsagt. Det samme siger De Radikale.
5. AUG 2022 13.30

De Radikale og Venstre vil også have mere frihed til folkeskolerne. Men ingen af partierne ser nogen grund til at opsige folkeskoleforliget, som SF har besluttet at forlade.

Hos Venstre har partiets undervisningsordfører Ellen Trane Nørby forståelse for SF's frustration og ønsker også at give folkeskolerne mere frihed. Men Venstre vil alligevel holde fast i forliget, for partiet mener, at det er muligt inden for forliget at give skolerne mere frihed. Særligt hvis regeringsmagten skifter efter næste valg, og det ikke længere er Socialdemokratiet, der sidder for bordenden ved forhandlingerne.

- Men når vi ikke går den vej, så er det, fordi vi ønsker en anden regering. De (SF, red.) gør det vel i frustration over, at de både ønsker at støtte Mette Frederiksen, men samtidig ønsker ændringer, siger Ellen Trane Nørby.

Vil undgå skolen som kampplads

SF opsiger forliget, fordi partiet mener, at den socialdemokratiske regering blokerer for at give folkeskolerne mere frihed og peger mod  forsøg, hvor Holbæk og Esbjerg har fået frit slag i forhold at drive kommunernes folkeskole, så længe de lever op til folkeskolens formålsparagraffer og afslutter skolegangen med 9.-klasses afgangseksamen.

De Radikale mener ligesom Venstre, at frihed kan opnås inden for folkskoleforliget.

- Det er ærgerligt, at SF gør folkeskolen til kampplads igen. Vi er enige om, at der skal være kortere skoledage, men det skal vi gøre sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne, skoleledere og de andre partier, siger De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.

- Ved at opsige forliget skaber vi igen kæmpe uro om skolen. Det er ingen tjent med.

Ritzau/cwa