Forligskredsen bag historisk havneplan smuldrer bort
Foto: Lars Laursen, Biofoto, Ritzau Scanpix

Forligskredsen bag historisk havneplan smuldrer bort

Socialdemokrater senest til at melde sig ud af kæmpeforliget, som fjerner erhvervshavnen i Kolding.
10. DEC 2019 13.30

KOLDING: Det var kæmpestort, da et stort flertal i Kolding Byråd sidste år vedtog en havneplan, som nedlagde erhvervshavnen med udgangen af 2043. Planen splittede byrådets socialdemokrater, og betænkeligheder var der nok af, men kæmpeforliget mødte kun sporadisk modstand ved afstemningen. Tidligere borgmester Per Bødker Andersen (S) og Elvis Comic (S) stemte begge imod forslaget dengang.

Nu er forligskredsen bag beslutningen eroderet med flere partiers frameldinger. Mandag meddelte Enhedslisten, SF og løsgænger Hanne Dam (eks-S) på et pressemøde deres brud med aftalen, og tirsdag fulgte Socialdemokratiet.

Det sker samme dag, som borgmester Jørn Pedersen (V) mistede sit absolutte flertal med Merete Due Paarups partiskifte fra Venstre til De Radikale.

- Det et år gamle havneforlig, der blev indgået mellem alle byrådets partier i november sidste år, er reelt faldet til jorden med et brag, efter at SF og Enhedslisten har brudt forliget. Dermed er byrådet havnet i en ny situation, hvor man set med socialdemokratiske briller er nødt til at starte helt forfra, siger S-gruppeformand Poul Erik Jensen til JydskeVestkysten.

Havneforliget fra 2018 blev indgået udenom - og til stor fortrydelse for - havnens virksomheder, og det er ikke mindst den beslutning, som har naget byrådsmedlemmer, som foretrækker en ny dialog om den langsigtede fremtid for Kolding Erhvervshavn.

-  Jeg mener, at vi fortsat skal arbejde på at binde by og havn tættere sammen, men der vil fortsat være mulighed for virksomheder på havnen de næste mange år. Nu er det vigtigt med en proces, hvor vi også har havnens virksomheder med i forløbet. Det var ikke tilfældet for et år siden, hvor havnens virksomheder oplevede havneforliget som et overraskelsesangreb, siger Poul Erik Jensen til JyskeVestkysten.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt