
KØBENHAVN: Medlem af Borgerrepræsentationen i København, Manu Sareen, melder sig ud af folkekirken i protest mod diskrimineringen af homoseksuelle.
- Jeg er dybt frustreret og pinligt berørt over, at Danmark fortsat forskelsbehandler homoseksuelle, siger Manu Sareen.
- Tænk, at vi lever i Danmark i 2011 og homoseksuelle kan stadigvæk ikke blive ægtefæller og få en kirkelig vielse, men kun få 'registreret' deres kærlighed til hinanden.
Manu Sareen har viet danske par - både heteroseksuelle og homoseksuelle - de 10 år han har siddet i Københavns Borgerrepræsentation. Og hver gang har han afsluttet seancen med at erklære parrene for ægtefolk. Men når det gælder de homoseksuelle par, er der tale om ønsketænkning - og en gerning der er i strid med loven - da par i Danmark skal bestå af to personer af forskelligt køn for at måtte kalde sig 'ægtefolk'.
- I mange andre lande som Sverige, Norge, Holland - og endda katolske lande som Spanien og Argentina - kan man godt finde ud af at, at ligestille kærlighed i samfundet. De lande har skabt en kønsneutral ægteskabslovgivning, mens vi fortsat diskriminerer kærligheden herhjemme. siger Manu Sareen:
- Derfor mener jeg at vi hurtigst muligt efter det kommende folketingsvalg, får ændret loven, så homoseksuelle får ret til at blive viet i kirkerne. Og får status af ægtefolk. Mange politikere ønsker ikke at blande sig i kirkens anliggender, men så længe kirke og stat ikke er adskilt i Danmark, skal politikerne på Christiansborg netop skabe rammerne for ligestilling for alle par, der er så heldige at blive forelskede i hinanden og ønsker at indgå ægteskab.
Ifølge flere meningsmålinger er et klart flertal af befolkningen for kirkelige vielser af homoseksuelle, ligesom mange præster har stillet sig positive overfor at vie homoseksuelle.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.