
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Det Kriminalpræventive Råd, skriver Berlingske Tidende.
Med fokus på otte såkaldte »byrum«, bl.a. Amagertorv og Enghaveparken i København, har de to instanser undersøgt hvilke faktorer, der spiller ind på folks følelse af tryghed, når de færdes i byen.
Og der peges på en direkte sammenhæng mellem manglende vedligeholdelse og opsyn i de offentlige områder og koncentrationen af utrygheds-skabende grupper, som både kriminelle og socialt udsatte.
Hvor ingen andre gider være
- Når tingene ser forfærdelige ud, så kan det blive et aflukket territorium for nogle grupper. Generelt søger de udsatte grupper hen, hvor de føler, der ikke er andre, der gider at være. Men der kan også være kriminalitet, for hvis ingen andre har lyst til at opholde sig der, så kan man lave ting uden opsyn, siger seniorforsker Helle Nørgaard fra SBI, der har været med til at lave undersøgelsen.
Penge til vedligeholdelse Rapporten anbefaler, at kommuner, byplanlæggere og politikere i højere grad er bevidste om, at der skal afsættes penge nok til at vedligeholde det offentlige rum især i dag, hvor byrummene bliver benyttet langt mere og af langt flere mennesker end tidligere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.