Når børn starter i skolen, er mange af dem glade for at læse. Men derfra går det støt nedad for læselysten. Sådan lyder en af de nedslående konklusioner fra undersøgelsen "Læselyst Rudersdal 2024", hvor Aarhus Universitet og Rudersdal Kommune er gået sammen om at kortlægge læseglæden blandt alle knap 6.000 folkeskolelever i kommunen.
Læseglæden rammer et lavpunkt i 7. og 8. klasse, hvorefter den stiger en smule igen i 9. klasse. Det i sig selv er ikke så overraskende, fortæller Simon Skov Fougt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.
Han peger dog på, at kortlægningen har givet ny indsigt i, hvorfor læseglæden faldet.
- Vi kan se, at børns læseglæde falder støt fra 0. klasse til udskolingen. Det er måske ikke så overraskende, men det er nyt, at vi gennem samarbejdet med Ruderdal Kommune har haft mulighed for systematisk at sammenligne læseglæde hos alle skoleelever i en kommune på alle klassetrin og derfor kan dokumentere, hvor tydelige faldene faktisk er fra klassetrin til klassetrin. Det er et meget bekymrende resultat, siger han.
Og selvom det er et bekymrende resultat, glæder borgmester i Rudersdal Ann Sofie Orth (K) sig over kortlægningen, der nu kan bidrage til, at man kan finde løsninger til at vende læseglæden.
- Det er helt afgørende, at vi forstår, hvorfor børn og unge mister lysten til at læse. Samarbejdet med DPU, Aarhus Universitet, har været både frugtbart og værdifuldt for os. Det giver os et solidt grundlag, som vi kan bruge konkret i Rudersdal, men som også bidrager til at kaste lys over et generelt samfundsproblem, siger Ann Sofie Orth.
Manglende inddragelse og for meget smartphone
Årsagerne til den faldende læseglæde skal findes både i og uden for skolen.
I skolen viser undersøgelsen, at mange elever giver udtryk for, at det i for høj grad er lærerne, der bestemmer, hvad eleverne skal læse i forbindelse med undervisningen – særligt i de ældre klassser.
- Eleverne kan bedst lide, når de selv får lov til at vælge, hvad de vil læse. Men det er tydeligt i undersøgelsen, at andelen af elever, der får lov til det, bliver mindre og mindre, jo højere klassestrin de kommer på. Det kan virke paradoksalt, når denne mangel på medbestemmelse samtidig er noget, eleverne synes mindre og mindre om, jo ældre de bliver, siger Simon Skov Foug.
Udenfor skolen viser undersøgelsen en signifikant sammenhæng mellem forældrenes og elevernes læsning.
- Elever med forældre, der læser og udviser læseglæde, har selv større læseglæde end elever, hvis forældre ikke læser. Og dermed også sagt, at skolen ikke alene kan løfte opgaven med at styrke børns læseglæde. Vi skal have forældrene med, siger Simon Skov Fougt.
Det er ikke kun i forhold til bøger, at forældrene skal på banen. Undersøgelsen peger på smartphones som den store synder.
Undersøgelsen viser, at jo mere tid eleverne bruger på deres smartphones eller andre skærme i fritiden, desto mindre læseglæde har de.
- Allerede i 0. klasse er der en mindre gruppe elever, der bruger mere end fem timer om dagen på skærmen i fritiden – altså ved siden af skolen! Hvor de yngste elever især gamer, bruger de ældste elever massivt meget tid på sociale medier i fritiden. Så én ting er, om forældrene selv læser og læser med deres børn. Noget andet er, om de støtter børnene i at begrænse brugen af smartphones i fritiden, siger Simon Skov Fougt.
Skole, kommune og forældre skal tale om læsning
Rapporten samler desuden en række anbefalinger til både skoler, lærere, kommuner, forvaltning og forældre med, hvordan de hver især kan bidrage til at bremse den faldende læseglæde op gennem tiden i folkeskolen.
Ann Sofie Orth kalder undersøgelsen et wake-up call og en anledning til at se kritisk på brugen af skærme i kommunen:
- Det er på høje tid, at vi gør op med den politisk bestemte teknologibegejstring, som har været tendensen. Efter 12 år med iPads i Rudersdals skoler ser vi her et klart bevis på, at den ikke er det eneste saliggørende, når det gælder børns læring. Selvfølgelig kan teknologi noget – ikke mindst som en vigtig støtte til for eksempel ordblinde børn – men undersøgelsen viser tydeligt, at for meget skærm hæmmer børns læselyst.
- Derfor er tiden inde til at se mere kritisk på balancen mellem digitale og analoge læremidler. Det skal ikke være enten eller, men en bedre balance. Vi skylder vores børn at give læseglæden plads til at vokse igen, siger hun.
Udvalgte resultater og anbefalinger fra rapporten
-
Skolebiblioteker – Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, om og hvilken form for skolebiblioteker der findes på tværs af skolerne i kommunen. Der er en signifikant sammenhæng mellem læseglæde og adgang til et bemandet skolebibliotek med hyppige biblioteksbesøg, og undersøgelsen anbefaler derfor, at kommuner i højere grad prioriterer dette.
-
Undervisning i sociale medier – Sociale medier bliver kun i ringe grad gjort til genstand for undervisning. Kun YouTube inddrages regelmæssigt. Det kan skyldes den officielle aldersgrænse på sociale medier, men i forhold til at lære eleverne at læse kritisk kan man med fordel i højere grad inddrage f.eks. Snapchat og TikTok i undervisningen.
-
Højtlæsning –Eleverne giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at læse højt for klassekammeraterne. Til gengæld kan de godt lide, når læreren læser højt. Dette bør afspejles i valg af højtlæsning som didaktisk metode til at fremme læselyst.
-
Fritidslæsning – Undersøgelsen viser en signifikant sammenhæng mellem elevernes læseglæde og hvor meget de læser i deres fritid. Oplever man glæde ved at læse, læser man mere i sin fritid. Og omvendt: jo mere man læser i sin fritid, desto mere kan det styrke læseglæden. Undersøgelsen anbefaler derfor, at kommuner og forvaltninger initierer dialog med forældre omkring udbredelsen af smartphones, og at skolen initierer diskussioner med forældre om elevernes brug af sociale medier, spil og streaming i fritiden.
Hele rapporten kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
