Tak for indsatsen. Her er en bonus på 90.000 kr. Den slags økonomiske gulerødder benytter flere kommuner i hovedstadsområdet sig af over for deres ledende embedsmænd, viser en række aktindsigter som DR København har fået.
Det er blandt andet tilfældet i Københavns Kommune, hvor tre direktører og en chef i år har fået udbetalt tilsammen 313.000 kr. i bonus for deres resultater sidste år.
For nyligt bebudede Minister for Offentlig Innovation Sophie Løhde (V), at hun vil have undersøgt brugen af resultatløn blandt statsligt ansatte. Det sker, efter direktører i Banedanmark og Region Hovedstaden har fået bonusser for deres resultater. Og brugen af gyldne skulderklap på det kommunale plan møder også modstand.
Hos Enhedslisten mener medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune, Charlotte Lund, at bonusser principielt er en dårlig idé.
- Hverken resultatløn, gyldne håndtryk eller bonusser bør være en del af lønaftalerne. Sammenlignet med andre kommuner betaler vi en høj løn, og det bør være nok til, at cheferne gør deres arbejde, siger hun til DR København.
Brugen af bonusser i det offentlige er også problematisk, fordi det er politiske mål, der belønnes, siger Charlotte Lund.
- Generelt synes jeg, at politik skal føres efter virkeligheden i stedet for regneark, og hvis målet for eksempel er at få folk væk fra kontanthjælp, så er det virkelig et problem.
Tvivlsomt
Også i Greve Kommune belønner man embedsmændene med resultatløn. Her fik to kommunaldirektør sidste år tilsammen 118.000 kr. i bonus, hvilket ifølge borgmester Pernille Beckmann (V) ikke udgør deres fulde bonus. Hun er overbevist om, at udsigten til en økonomisk gulerod medvirker til, at direktørerne leverer bedre resultater.
- Hvis målene er konkrete nok, motiverer økonomi også. Min evidens for at sige det, bygger på min mavefornemmelse, men det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, siger hun til DR København.
Beslutningen om at bruge bonusser har flere gange været til debat i Økonomiudvalget i Greve, fortæller Pernille Beckmann. Indtil videre er der opbakning, blandt andet fordi direktørerne løfter en stor arbejdsbyrde.
- Vi har valgt kun at have to direktører i stedet for tre, og så giver vi dem en bonus en gang om året efter en udarbejdet plan for at holde dem til ilden, kan man sige. Men man kan altid diskutere, om det er vejen at gå, siger hun.
Men effekten af økonomisk bonus i den offentlige sektor er højest tvivlsom, mener professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen. En bonus kan bruges som en symbolsk påskønnelse, men der findes ikke belæg for, at det får medarbejderne til at arbejde hårdere eller mere koncentreret.
- De systemer, man har forsøgt at etablere, har ikke nogen dokumenterbar effekt. Erfaringerne fra staten er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem bonus og resultater, siger han til DR København.
Uigennemskueligt
Et af problemerne er, at det grundlæggende er svært at opstille en række klare mål, som gør det gennemskueligt, hvornår en medarbejder fortjener en bonus.
- Inspireret af New Public Management har man forsøgt at give et indtryk af en form for objektivitet i det her, men det er der ikke.
Når kommunerne er ivrige med at bruge lønbonusser, så handler det om, at de gerne vil udvise moderne ledelse, mener professoren.
- Det har spredt sig på samme måde som en influenza. Det er blevet noget man gør, fordi det gør man andre steder, men det giver ikke særlig meget mening i den offentlige sektor.
Også i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Køge kommuner har man udbetalt lønbonus til embedsmænd inden for det seneste halvandet år.
I Lyngby-Taarbæk har otte embedsmænd tilsammen modtaget 245.000 det seneste halvandet, fordelt på beløb mellem 10.000 og 50.000 kr. I Gentofte har otte embedsmænd modtaget bonusser på mellem 25.000 og 45.000 kr. Og i Køge har en enkelt embedsmand fået 30.000 kr.
DR ville gerne have interviewet Københavns overborgmester Frank Jensen (S) om sagen, men han ønsker ikke at stille op til interview. Borgmester i Lyngby-Taarbæk Sofia Osmani (K) har også takket nej til interview.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
