Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

For meget bøvl får Gladsaxe til at hjemtage affaldsindsamling

For lidt konkurrence og for mange ressourcer brugt på kontraktstyring fik byrådsflertal til for første gang selv at stå for renovationen.
30. APR 2021 12.42

GLADSAXEAffaldsindsamlingen i Gladsaxe Kommune bliver hjemtaget fra oktober 2024, når de nuværende kontrakter udløber, fremgår det af byrådsreferatet.

Gladsaxe har altid haft private renovatører og har siden 2001 opnået store besparelser ved at stille stadigt højere krav gennem EU-udbud. I de sidste ti år har markedssituationen ændret sig, fremgår det af sagsfremstillingen.

På baggrund af, at der nu reelt er få renovatører på markedet til at konkurrere og give attraktive tilbud, valgte Miljøudvalget ved sidste runde at lade udbuddene gå om på grund af manglende konkurrence. Samtidig bad et flertal i udvalget forvaltningen om at undersøge mulighederne for en hjemtagelse, når de nuværende kontrakter udløber.

Det fremgår, at der i dag er to renovatører og ret forskellige udfordringerne med dem, men begge giver anledning til ekstraordinært ressourceforbrug fra forvaltningen til kontraktstyring. Strejker har været en del af billedet og har givet manglende stabilitet.

Cowi undersøgte sagen og vurderede, at der vil være en "marginal besparelse" ved hjemtagelsen. Beslutningen for hjemtagelse fik tilslutning fra S, EL, SF, R og Lokalisten Gladsaxe. Imod stemte V, der frygter takststigninger, K, der er principielt imod hjemtagelse, og DF.