
KOLDING: Med et besøgstal på mellem 200 og 500 om måneden i Kolding Kommunes Jobbutik i Kolding Storcenter i løbet af det seneste år, har Arbejdsmarkedsudvalget nu besluttet, at lukke jobbutikken i Kolding Storcenter.
Antallet af besøgende i butikken har til tider været helt nede på 10-15 i løbet af en åbningsdag, og det er ikke tilfredsstillende i forhold til de ressourcer, der sættes ind på at holde butikken åben i Storcenteret åbningstid, mener udvalget.
Det var ellers på forhånd forventet, at placeringen i storcenteret kunne drage fordel af det store antal gæster, som centeret modtager hvert år, men det er tilsyneladende ikke et besøg i Jobbutikken, der står øverst på huskesedlen, når arbejdsløse eller sygemeldte borgere lægger vejen forbi det store indkøbscenter.
- Umiddelbart var alle på forhånd enige om, at det var en god idé, der skulle afprøves, for i mange situationer er det en fordel, når myndighederne placerer sig og er synlige de steder, hvor borgerne færdes, men sådan har det altså ikke artet sig i dette tilfælde, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Kjeld Kjeldsen (V).
Det er i øvrigt kun et par måneder siden, at Kolding Kommune åbnede en anden jobbutik i den nordlige bydel, og her har antallet af besøgende hidtil været tilfredsstillende.
Butikken, der er placeret i Skovparkens Butikscenter, er finansieret af staten og er et led i den tidligere regerings ghetto-strategi.
Butikkens målgruppe er først og fremmest borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og formålet med den er at kunne give praktisk vejledning og rådgivning og en lettilgængelig hjælp til at søge job.
Her gives hjælp til at skrive ansøgninger, og der laves bl.a. individuelle kompetenceafklaring. Butikken har åbent fire dage om ugen, og den statslige bevilling løber frem til august næste år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.