KØBENHAVN: Med fondsdonationer på 480.000 kr. kan Københavns Kommune restaurere forfatter, teolog og filosof Søren Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård.
Søren Kierkegaard (født i 1813) har siden sin død i 1855 ligget begravet på familiegravstedet, der blev overtaget af Københavns Kommune i 1937. Gravstedet er løbende blevet istandsat, men aldrig så gennemgribende som denne gang, oplyser kommunen.
- Jeg bor selv lige i nærheden af Assistens Kirkegård, og jeg går derfor mange ture, hvor jeg nyder roen, naturen og de mange historiske gravsteder. Kierkegaards gravsted er et vigtigt stykke dansk kulturarv, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi med hjælp fra fonde nu kan restaurere gravstedet, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Restaureringen, der nu går i gang, er mulig, fordi Augustinus Fonden har doneret 200.000 kr., mens A.P. Møller-fonden har doneret 280.000 kr. I alt er der doneret 480.000 kr. til restaureringen. Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune sagde tilbage i efteråret ja tak til at modtage pengene.
Restaureringsarbejdet bliver udført af Nationalmuseets bevaringsafdeling. Arbejdet forventes færdigt d. 1. juli 2021.
Kilde: Københavns Kommune
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.