Fonde styrker Rungstedlund

KORT NYT17. MAR 2020 8.30

HØRSHOLM: Karen Blixen Museet har modtaget store fondsbevillinger til medfinansiering af en ny treårsstrategi for museet, senest fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, oplyser museet, der i 2019 har haft en besøgsfremgang i 2019 på 14 pct. og knap 100.000 årligt besøgende i fuglereservatet.

Museets nye vision rummer blandt andet en ombygning af caféen i museets Magasinbygning, udvidelse af åbningstiden med aftenåbent på hverdage, og fra forsommeren præsenteres et levende litterært program med samtaler, debat og aktiviteter. Programmet vil være med inspiration fra blixenske temaer som mod, kreativitet, identitet, skæbne og forholdet mellem natur og menneske.

Til projektet, med forventet lancering af de første tiltag i maj 2020, er der indtil videre bevilget godt 11 mio. kr., herunder fire mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, 5,5 mio. kr. fra Augustinus Fonden og 700.000 kr. fra Enid Ingemanns Fond.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt