dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Folketingsvalg 1. november

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop udskrevet folketingsvalg. Det skal holdes tirsdag den 1. november.
5. OKT 2022 13.06

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop udskrevet folketingsvalg. Det skal holdes tirsdag den 1. november, meddelte hun i dag på Marienborg.

Dermed er måneders akkumuleret utålmodighed udløst, efter at De Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen tilbage i begyndelsen af juli stillede valgudskrivelse senest ved Folketingets åbning efter sommerferien som et ultimatum til statsministeren på grund af hendes rolle i minkskandalen. Hvis ikke statsministeren gik selv, ville hun blive væltet ved en mistillidsafstemning, lød det.

At åbningstalen forløb uden valgudskrivelse havde den radikale leder allerede på forhånd erkendt, ville ske. En teknikalitet, blot det ville ske inden åbningsdebatten torsdag.

Det gjorde det så. At Mette Frederiksen foretrak at forblive i kontrol frem for at lade sig stemme ned, er verdens mindste overraskelse. Regeringen træder da heller ikke tilbage i forbindelse med valgudskrivelsen.

Socialdemokratiet går efter en bred regering, sagde Mette Frederiksen. Hun mener at der skal en ny samarbejdsform til.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folketingsvalg-1-november

GDPR