Folketinget pålægger også sig selv corona-begrænsninger

KORT NYT11. MAR 2020 6.18
TEMA: Corona

FOLKETINGET: Efter at have lagt matrikel til to statsministerielle pressemøder om foranstaltninger mod spredningen af coronavirusset, nåede begrænsningerne sent tirsdag også til Christiansborg, hvor Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) aflyste en række arrangementer de kommende uger.

Det rammer blandt andet alle rundvisninger, rollespillet Politiker for En Dag og Den Lille Kulturnat, der finder sted fredag den 13. marts. Aflysningerne gælder indtil videre frem til og med fredag den 3. april.

I forvejen var det faste pressekorps på Christiansborg blevet bedt om ikke at klumpe for meget sammen i interviewsituationer. I forhold til politikerne selv og 'afviklingen af Folketingets kerneopgaver', vil spørgsmålet om mulige foranstaltninger blive taget op af Folketingets Præsidium.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt