
HILLERØD: Borgere i Hillerød Kommune får i hele april måned frit lejde og mulighed for at rense samvittigheden, hvis de tilmelder sig den adresse, de reelt opholder sig på.
Kommunen vil derefter sætte hårdt ind mod dem, som efter den 1. maj snyder med offentlige tilskud ved uretmæssigt at stå registreret uden fast bopæl eller på fiktiv adresse.
I Hillerød står visse mennesker registreret uden fast bopæl. Men det er ikke altid sådan, at borgeren rent faktisk er hjemløs. Måske bor borgeren reelt hos sin kæreste eller en ven, og samleveren kan uretmæssigt modtage tilskud som boligsikring eller enlig forsørger-tillæg.
Uoverskuelig sandhed
Frit lejde kampagnen betyder, at borgere, som begår socialt bedrageri, får mulighed for at få bragt adressen i orden uden at blive politianmeldt.
Frit lejde-kampagnen kommer samtidig med, at Kontrolgruppen begynder at tage nye redskaber i brug for at komme til bunds i fiktive adresser. Hvis man ikke benytter sig af frit lejde, vil borgeren blive mødt med et tilbagebetalingskrav og en politianmeldelse for socialt bedrageri.
- Vi har før givet frit lejde. Vi ved, at man kan have været uden fast bopæl et stykke tid og for eksempel have boet på sofaen hos venner og familie. Så får man en kæreste og flytter ind hos hende eller ham, og så får man ikke lige meldt det til kommunen. Pludselig virker det helt uoverskueligt at få orden i tingene, fordi man ved, at kæresten har modtaget for eksempel boligsikring uretmæssigt. Det behøver ikke at have været en bevidst handling at ville snyde, men det kan blive uoverskueligt at få sagt sandheden, og derfor laver vi denne frit lejde-kampagne," siger borgmester Kirsten Jensen (S).
At det er et reelt problem, er der ikke tvivl om i Kontrolgruppen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.