Af finanslovsaftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fremgår det:

Færre i klasserne

I næsten tre årtier har klasseloftet ligget fast på 28, men nu sættes det ned til maksimalt 26 børn i 0.-2. klasse, og der indføres ret til udsat skolestart. Aftalen indeholder også en ret til et ekstra år i børnehave, hvis der er behov for at udsætte skolestarten.

Læreruddannelsen styrkes desuden med 65 mio. kr. i 2022 og 125 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.

Gratis tandlæge til 18-21-årige

Aftalepartierne er også enige om at afsætte penge til, at unge mellem 18 og 21 år kan komme gratis til tandlæge.

Der bliver afsat 40 mio. kr. i 2022, 170 mio. kr. i 2023, 260 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. i 2025 og frem.

Partierne skriver, at pengene er afsat, fordi mange unge stopper med at gå til tandlægen ved overgangen til voksentandplejen, hvor den unge selv skal betale for at få behandling. Derudover er der en risiko for frafald blandt især unge voksne, når de skifter bopæl.

Bedre forhold for fødende

Der afsættes mindst 100 mio. kr. til bedre forhold for fødende, og beløbet vil være årligt stigende til 150 mio. kr. frem til 2025.

Derefter er det uvist, hvad der skal ske. Men aftaleparterne er enige om en kortlægning af normeringerne. Det kan indikere, at de vil lave en langvarig aftale på området.

Emnet har fået stor fokus den seneste tid på grund af græsrodsbevægelser og jordemødre, som har sagt fra og gjort opmærksom på meget dårlige forhold ved nogle fødsler.

Ældreplejen

styrkes med en ramme på 125 mio. kr. årligt i perioden 2022-25.

Handicapområdet

prioriteres med 40 mio. kr. i 2022 og 70 mio. kr. fra 2023 og frem.

Vedvarende energi og miljø

Der afsættes 247,5 mio. kr. i 2022 og stigende frem mod 335,7 mio. kr. i 2025 til klima- og miljøindsatser.

Med i aftalen er udbygning af havvind med to gigawatt frem mod 2030.

Der afsættes også fra 2023 og frem store millionbeløb til fangst og lagring af CO₂.

Der oprettes en drikkevandsfond med en tilskudspulje til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse og en tilskudspulje til afvikling af ubenyttede boringer, der ikke er sløjfet på forsvarlig vis. Der afsættes i alt 140 mio. kr. over de næste fire år.

Dele af boligjobordningen afskaffes

Fremover bliver det dyrere at få renoveret taget eller skiftet vinduer. Partierne bag finanslovaftalen for næste år er nemlig blevet enige om at afskaffe dele af boligjobordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget.

Det vil dog stadig være muligt at trække serviceydelser som rengøring og børnepasning fra i skat, når dele af fradraget bliver fjernet fra 1. april næste år.

For at holde hånden under arbejdsmarkedet under coronakrisen besluttede regeringen sidste år at udvide boligjobordningen, så man kunne få et højere fradrag. Men efterspørgslen på håndværkere steg så voldsomt, at udbuddet ikke har kunnet følge med. Partierne mener derfor ikke, at fradraget længere er nødvendigt.

Ordningen blev for fem år siden justeret med fokus på grønne investeringer. Men trods den klimavenlige ændring har støttepartierne haft et ønske om at fjerne ordningen.

Skal holde sort servicearbejde nede

På spørgsmål om, hvorfor partierne ikke har afskaffet hele boligjobordningen inklusiv servicedelen som eksempelvis rengøring, siger finansminister Nicolai Wammen:

- Der, hvor vi har den allerstørste udfordring i forhold til dansk økonomi, er på bygge- og anlæg. Det er derfor, at vi afskaffer håndværkerdelen af boligjobordningen.

- Men vi har en stor interesse i at holde det sorte arbejde nede på servicedelen, siger Nicolai Wammen.

Se aftalen her.

Ritzau

Fokus på skoler, klima og tandpleje i ny finanslovsaftale