Første lille del af trepartsaftale er landet

Regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen blev fredag enige om en første delaftale under de trepartsforhandlinger, som blev skudt i gang før vinterferien.

Det afgørende nye i aftalen er, at beskæftigelse og selvforsørgelse skal være det primære og danskundervisningen skal være sekundær i stedet for omvendt som i dag, forklarer beskæftigelsesminister Jørn Neegaard Larsen (V). Der skal desuden tages hensyn til jobmulighederne, når det besluttes, hvor flygtninge skal bo.

Aftalen lægger op til, at flygtninge som udgangspunkt skal betragtes som jobparate og forsørge sig selv, med mindre de er traumatiserede eller fejler noget andet. I praksis betyder det, at kommunerne skal have mulighed for at fritage flygtninge fra at bruge systemet Jobnet, der er et krav til danske ledige. Det er nemlig kun på dansk.

En 'rimelig ambitiøs' aftale
- Aftalen er rimelig ambitiøs på kommunernes vegne i, hvad vi skal gøre. Der er vi helt afhængige af, at der også er et arbejdsmarked at få flygtningene ud på, siger KL-formand Martin Damm (V).

For Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, har det været vigtigt at få med, at flygtninge skal bo der, hvor jobbene er. I dag fordeles flygtninge ud fra kvoter, der fastsættes uden hensyntagen til hverken jobmuligheder eller flygtningenes kompetencer.

- Fremover skal det være et helt centralt hensyn, at der skal være jobmuligheder. Hele trepartsdrøftelsen går jo ud på at få et meget stærkere jobfokus i indsatsen, siger Holbraad.

KL-formand Martin Damm understreger dog, at kompetencer og jobmuligheder kun er et hensyn blandt andre, når flygtningene skal fordeles mellem kommunerne. LO-formand Lizette Risgaard siger, at aftalen kun er en lille del af en samlet trepartsaftale. For hende er det afgørende, at der også tages hensyn til de ledige og til dem, der mangler praktikpladser.

- Der er ikke flere job i morgen, end der var i dag. Der er mange bekymrede, der står derude i forvejen og mangler et job. Vi har lovet hinanden, at vi finder en balance, så der også bliver taget hånd om Peter, Søren og Sofie, der ikke kan få en elevplads, og Petersen og Hansen, der ikke har kunnet får et job, siger Lizette Risgaard.

Hvordan det skal ske i praksis skal forhandles mellem regeringen og kommunerne i de såkaldte topartsforhandlinger, der kører parallelt med trepartsdrøftelserne.

Ritzau

Topartsforhandlingerne
21 punkter skal forhandle mellem regeringne og kommunerne i de såkaldte topartsforhandlinger:

• Der skal ske en bedre screening af flygtninges kompetencer såsom sprog og erhvervserfaring.
• Flygtninges erhvervskompetencegivende uddannelse skal så vidt muligt vurderes, allerede inden flygtningen kommer fra asylcentret og ud i sin kommune.
• Muligheden for beskæftigelse skal være et helt centralt hensyn, når flygtninge boligplaceres i kommunerne.
• Flygtninge med et reelt jobtilbud skal som udgangspunkt bo i den kommune, hvor arbejdet ligger.
• Der skal ske en bedre overlevering fra asylcentre til kommuner om flygtninges sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
• Danskundervisning på asylcentre og i kommuner skal ensrettes.
• Flygtninge og familiesammenførte skal som udgangspunkt arbejde og forsørge sig selv, hvis de ikke har helbredsmæssige eller sociale problemer, altså for eksempel er traumatiserede.
• Kommunerne får lov at fritage flygtninge fra kravet om at tjekke jobopslag og opdatere cv i systemet Jobnet, der kun er på dansk.
• Integrationsprogrammet skal intensiveres og gøres mere målrettet.
• Kommunerne skal tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig virksomhedsrettet indsats.
• Flygtninge, der ikke er jobparate, skal have mulighed for et særligt 'forforløb', der skal gøre dem i stand til for eksempel at komme i praktik.
• Flygtninge og familiesammenførte vil blive straffet økonomisk, hvis de udebliver fra den virksomhedsrettede indsats.
• Danskundervisning skal tilrettelægges fleksibelt og blandt andet foregå uden for arbejdstiden.
• Danskundervisningens indhold skal moderniseres og være mere rettet mod arbejdsmarkedet.
• Større virksomheder, der ansætter flygtninge, skal have mulighed for selv at organisere sprogundervisning. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning.
• Danskundervisning på virksomheder skal leve op til en række krav, og undervisningen skal fortsat sigte mod sprogtest og afsluttende danskprøver.
• Der skal sikres større progression og mindre fravær i danskundervisningen. Det skal gerne føre til, at flere består de afsluttende danskprøver.
• Kommunerne skal være opsøgende over for virksomhederne og komme med forslag til egnede kandidater blandt flygtningene.
• Den virksomhedsrettede indsats skal være på niveau med de mest effektive kommuners indsats i dag.
• Virksomheder skal have hjælp til at rekruttere flygtninge på tværs af kommunegrænser.
• Virksomheder og lønmodtagerorganisationer skal hjælpe med at rekruttere frivillige mentorer.