
I alt 20 biblioteker landet over er i færd med at udvikle en fælles model, der skal udbrede FNs verdensmål for bl.a. bæredygtighed, og de første 10 biblioteker er nu blevet blåstemplet som "verdensmålscertificeret" af bl.a. Danmarks Biblioteksforening, oplyser foreningen.
Det drejer sig om Ballerup Bibliotekerne, Dragør Bibliotekerne, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Glostrup Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Koldingbibliotekerne, Rudersdal Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne, Svendborg Bibliotek og Aarhus Bibliotekerne.
Bibliotekerne har alle lavet en treårig handleplan for deres arbejde med verdensmålaktiviteter og bæredygtighed, hvor de på hver deres måder inddrager brugere og borgere med målene for øje - lige fra genbrugs-bogskabe, insektbuffet og børnefolkemøde til bogsalg for gode formål. Bibliotekerne samarbejder med skoler, lokale foreninger og ildsjæle om at involvere lokalsamfundet i de bæredygtige aktiviteter.
Programmet er udviklet af Danmarks Biblioteksforening og Chora 2030 i samarbejde med de 20 involverede pilotbiblioteker, der ud over de første 10 certificerede er biblioteker i Hillerød, Ikast-Brande, Ishøj, Middelfart, Nyborg, Struer Bibliotek, Tønder, Tårnby, Aalborg og Syddansk Universitetsbibliotek. Projektet er støttet af Tryg Fonden.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.