Fodboldsucces i 1. division kan koste Kolding dyrt

KORT NYT21. JAN 2020 9.22

KOLDING: Koldingenserne er glade og tilfredse med en nuværende fjerdeplads i fodboldens 1. division, efter klubben vandt oprykning fra 2. division sidste sommer. Men successen kan komme med en pris, da Divisionsforeningen stiller krav til 1. division-klubbernes stadion. Det skriver TV Syd. 

Klubber i 1. division skal blandt andet have varme i banen og bedre lys på stadion. Det alene anslås at koste 12-15 mio. kr., og da det er et kommunalt stadion, triller bolden Kolding Kommunes vej.

- Vi hepper allesammen på Kolding IF. Men vi havde ikke regnet med, at der følger en regning på 12-15 millioner med. Det er vi jo nødt til at finde en løsning på, men vi har ikke pengene i kommunekassen, siger Søren Rasmussen (DF), som er formand for kommunens fritids- og idrætsudvalg.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt