BORNHOLM: Det bliver fortsat fagforbundet 3F, som organiserer de bornholmske BAT-chauffører. Det står klart efter, at KL har sagt, at de vil indgå overenskonst med 3F for chaufførerne, der efter Iversen Bussers konkurs, er blevet ansat af kommunen.
FOA har efter kommunaliseringen krævet overenskomst. FOA rejste krav om indgåelse af en overenskomst umiddelbart efter konkursen og Bornholms Regionskommunes beslutning om selv at overtage kørslen. KL begrunder valget af 3F som overenskomstpart med, at 3F i dag formelt har flertallet af chaufførerne som medlemmer.
Et flertal af chaufførerne har ønsket, at FOA skal varetage deres overenskomstforhold. Dette flertal har ikke mulighed for at blive overflyttet til FOA, fordi 3F har afsendt konfliktvarsel i sagen.
- Jeg er ærgerlig på chaufførernes vegne over, at KL og 3F anvender denne form for prokuratorkneb overfor de ansatte, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.
- Det må være indlysende for enhver, at når et flertal underskriver en erklæring om, at de vil tilvælge FOA som interessevaretager, så må det selvfølgelig være disse underskrifter, som skal lægges til grund for en afgørelse. Og ikke at de pågældende lige nu og her er forhindret i at forlade 3F alene på grund af et konfliktvarsel.
- Dette her er absolut ikke noget kønt billede af den danske aftalemodel, og heller ikke noget kønt billede af KL's eller 3F's respekt for flertallets ønsker, mener Dennis Kristensen.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.