
- Når kommunerne taler om nulløsning i forhold til lønnen, så er baggrunden reel nok. Vi har på grund af den særlige regulering af de offentligt ansattes løn i forhold til de privatansatte en regning liggende, som vi ved, at vi kommer til at betale ved denne overenskomstfornyelse, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.
- Men det er for tidligt at lægge sig fast på, om regningen skal betales på en gang eller over flere år. Det må afhænge af, hvor lang en overenskomstperiode, vi aftaler.
Nonsens
Han mener til gengæld, at det er det nonsens, når KL melder ud, at man ønsker et opgør med det, der bliver betegnet som en deltidskultur.
- Kommunernes tanker om et opgør med det, som de opfatter som en deltidskultur i kommunerne, er det rene pjatteri. Overenskomsterne indeholder i dag mulighed for både at ansætte medarbejdere på fuld tid eller på deltid. Jeg tjekker jævnligt, hvordan det kommunale arbejdsmarked ser ud gennem stillingsannoncer, og det er mere end slående, at kommunerne praktisk taget aldrig slår fuldtidsstillinger op på ældreområdet og daginstitutionsområdet. Kommunerne søger helt systematisk deltidsansatte, og derfor er der ingen grund til at forstyrre overenskomstforhandlingerne med det emne. Det kan arbejdsgiverne løse ved i stedet at slå flere fuldtidsjob op.
- Det er heller ikke tiden at snakke muligheder for øget arbejdstid. Det offentlige har nu overhalet det private i forhold til varsling af masseafskedigelser. Kommunerne har i 2010 i vid udstrækning genåbnet de allerede vedtagende budgetter og gennemført massive besparelser og nedlæggelse af stillinger, og vi står midt i budgetlægningen for 2011, som regeringen har gjort til en 0-vækst år. Det vil føre til afskedigelser på samlebånd. Derfor vil det være unødigt provokerende, hvis arbejdsgiverne vil sætte spørgsmålet om mere arbejdstid for den enkelte på dagsordenen nu midt under den økonomiske krise.
Han slår fast, at FOA ikke deler kommunernes vision for en modernisering af de lokale lønforhandlinger.
- Tværtimod er der brug for at bryde det helt tydelige mønster ved de lokale forhandlinger, som sikrer mænd, eksperter og ledere langt den største del af kagen. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt, at alt for mange lønkroner forsvinder op i den blå luft, når ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet. De penge skal vi have sat i spil ved de lokale forhandlinger.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.