
Kun 4 pct. af stillingsopslagene som social- og sundhedshjælper tilbyder en arbejdstid på 37 timer. For FOA et rystende lavt tal, der ifølge fagforbundet understreger behovet for, at de offentlige arbejdsgivere tvinges til at opslå flere fuldtidsstillinger.
- De offentlige arbejdsgivere spekulerer i deltidsansættelser, så når regeringen taler varmt for, at arbejdstiden skal skrues op, så handler det i allerhøjeste grad om at ændre vanetænkningen blandt de offentlige arbejdsgivere, siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.
Og det er ikke kun social- og sundhedshjælperne, der har svært ved at få fuldtidsstillinger. Opgørelsen viser, at kun 18 pct. af jobannoncerne for pædagogmedhjælperne er fuldtidsstillinger.Tallet for social- og sundhedsassistenterne er en anelse højere - nemlig 19 pct.
- I FOA går vi til trepartsforhandlingerne med et konkret forslag om, at de offentlige arbejdsgivere skal slå en bestemt andel fuldtidsstillinger op.
-Arbejdsgiverne har ledelsesretten, og de har i den grad brugt den til at sætte medarbejdere ned i tid som et led i generelle velfærdsbesparelser. Men vi skal ikke i en trepartsaftale tage hensyn til den ledelsesret.
- Ved de seneste overenskomstforhandlinger krævede kommunerne et opgør med det, de kaldte for deltidskulturen blandt de ansatte. Denne undersøgelse viser, at kommunerne bør kigge sig selv efter i sømmene, før de begynder at skyde på medarbejderne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.