dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flertallet bag Lollands borgmester udvidet fra 22-9 til 24-7

Lokallisten Lolland indgår i konstitueringsaftalen i Lolland Kommune
29. FEB 2016 13.20

LOLLAND: Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kan nu tælle yderligere to mandater med i sit flertal. Det sker, når Lokallisten Lolland nu tilslutter sig konstitueringsaftalen, oplyser komunen. Den nye konstitueringsaftale, som i forvejen tæller Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, underskrives af de deltagende partier i dag.

Lokallisten Lolland er i byrådet repræsenteret ved Thomas Østergaard og Leo Christensen, og foruden mindre ændringer i den politiske aftale betyder den nye og bredere konstituering enkelte rokeringer i kommunens politiske udvalg.

I Økonomiudvalget indtræder  Thomas Østergaard i stedet for Steffen Rasmussen (S), mens Socialdemokraterne overtager Thomas Østergaards hidtidige plads i havneudvalget.

Dermed øges flertallet bag borgmesteren, hvor S i forvejen har 8 mandater. Ved KV13 fik de 9, hvor Leo Christensen kort efter valget forlod partiet. Venstre er største parti med ni mandater, mens DF nu har fem. Ved KV13 fik DF fire og tog senere spektakulært imod et medlem, der forlod SF: Viceborgmester Torben Hansen.  Med de to fra Lokallisten er der nu 24 bag borgmesteren.

Udenfor konstitueringsaftalen står dermed syv mandater: SF med to, EL med to samt K med tre.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flertallet-bag-lollands-borgmester-udvidet-fra-22-9-til-24-7

GDPR