Flertal vil stoppe dyrkning på sårbar natur

Landbrug og regering er dybt uenig om effekten på naturen af lovforslag, der skal skåne flere engarealer og deres fugle, insekter, padder og vilde blomster.
24. APR 2020 6.05

Det skal være slut med at sprøjte, sprede gødning og pløje på en række sårbare danske engområder. Det mener et flertal i Folketinget, som bakker op om et lovforslag fra regeringen, som behandles i Folketinget fredag.

Et område på i alt 37.000 hektar rundt i landet - svarende til et areal som Mors - skal ifølge lovforslaget råde bod på, at mange af Danmarks fugle, insekter, padder, sommerfugle og vilde blomster er i tilbagegang og mangler levesteder.

- Vi står i en naturkrise, hvor arter uddør hurtigere end hidtil set i menneskets historie. Derfor skal det nu være slut med at sprøjte og pløje vores beskyttede naturområder, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Forbuddet omfatter paragraf 3-beskyttede arealer. Det er naturområder med særlig naturværdi og derfor omfattet af naturbeskyttelsesloven. En stor del af arealerne er i forvejen beskyttet mod sprøjtning, gødning og pløjning.

Men på 37.000 hektar har man indtil nu alligevel kunnet fortsætte med landbrugsdrift af de ellers beskyttede enge.

Særlig naturværdi

- Engene er beskyttet, fordi de har en særlig naturværdi. Derfor giver det ikke mening, at vi fortsat tillader, at der sprøjtes og pløjes på dem, siger miljøministeren.

I 2015 blev et lignende forbud mod at sprøjte og bruge gødning på de beskyttede naturområder vedtaget af den daværende S-R-regering. Forbuddet blev dog ophævet af den efterfølgende V-regering og nåede derfor ikke at træde i kraft.

I forhold til forbuddet fra 2015 er det nuværende forslag udvidet, så det også gælder økologiske arealer. Desuden forbydes det at pløje og tilså de beskyttede naturområder. 

Stemning ødelagt

Mens Danmarks Naturfredningsforening, DN, er begejstret, så er landbruget meget utilfredse.

- Vi er rigtigt trætte af forslaget, siger formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild:

- Vi vil meget gerne bidrage til mere plads til natur og flere udyrkede arealer. Og vi har en aftale med DN om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord fra almindelig drift i respekt for de landmænd, som jo har købt og betalt deres jord.

- Men et erstatningsfrit indgreb som det her ødelægger hele stemningen om i fællesskab at finde gode løsninger, der værner om vores natur, siger han.

Lovforslaget førstebehandles fredag. Vedtages det, vil det træde i kraft den 1. juli 2022.

Det skal give landmænd, der i dag sprøjter, pløjer og gøder beskyttede engarealer, tid til at omstille sig til de nye regler. Det vil fortsat være muligt for landmænd at lade køer, får og andre dyr afgræsse engarealerne.

  • Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 beskytter naturområder som overdrev, ferske enge, strandenge, heder og moser.
  • I alt er der 375.000 hektar beskyttede naturområder.
  • Det nye lovforslag omfatter 37.000 hektar ferske enge og strandenge, hvor der i dag sprøjtes, gødes, pløjes eller sås.
  • Forbuddet gælder især ådale omkring Gudenåen, Varde Å samt Nørre Å mellem Viborg og Randers.
  • Dertil kommer den sydlige halvdel af Jyllands vestkyst og fjorde.
  • Samt i kystområder med mange kulturprægede strandenge som Limfjorden, Lolland-Falster og den sydlige halvdel af Jyllands vestkyst og fjorde.
  • Mens miljømyndighederne anslår udspillet til at koste landbruget et samlet driftstab på 40 mio. kr. årligt, så mener landbruget, at det mindst er 66 mio. kr.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt