dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
To Ombold-spillere hyggesnakker på sidelinjen.
Ombold

Fire kommuner er med:
Flere udsatte skal dyrke idræt

Et treårigt pilotprojekt skal trække på de erfaringer, Ombold siden 2003 har gjort med fodbold som omdrejningspunkt.
15. APR 2024 9.47

Organisationen Ombold har siden 2003 brugt fodbold og det fællesskab, der følger med, til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner.

Nu vil Ombold i samarbejde med bl.a. Københavns, Holbæk, Sønderborg og Aalborg kommuner overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og gang/løb, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Det skal ske gennem et treårigt pilotprojekt.

Mennesker i udsatte positioner står ofte udenfor civilsamfundets fællesskaber og er markant mindre idrætsaktive end resten af befolkningen. Det skaber ikke kun udfordringer, når man kigger på gruppens fysiske sundhed, men også i forhold til den mentale sundhed. For udsatte mennesker kæmper i høj grad med social isolation og ensomhed. 

Fællesskaber omkring idræt kan skabe positive forandringer i udsattes livssituation og være med til at nedbringe misbrug, skabe et socialt netværk og give den enkelte holdepunkt i livet.

Det er erfaringer, Ombold har gjort sig i de 20 år, hvor NGO’en har engageret mere end 20.000 mennesker i udsatte positioner. Fodbold appellerer ikke til alle, og derfor vil man nu arbejde med andre idrætsgrene, hvor fællesskabet omkring sporten bygges op efter samme principper, som fodboldkonceptet.  

Samarbejde med fire kommuner

Kommunerne har kontakten til borgerne, og derfor bliver de fire deltagerkommuner centrale i arbejdet med at synliggøre og understøtte de udsatte borgeres deltagelse. 

Holbæk Kommune er en af de kommuner, der nu kan tilbyde deres udsatte borgere en række andre idrætsgrene, og borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) glæder sig fremfor alt over udsigten til, at endnu flere af kommunens borgere bliver en del af idrætten.

- Vi har med egne øjne oplevet, hvordan den tilpassede fodbold i regi af Ombold har engageret udsatte borgere i positive fællesskaber, hvilket har gjort en stor forskel, siger hun.

- Men hvis vi for alvor skal gøre en forskel for vores udsatte medborgere, handler det om at skabe rum og plads i alle dele af samfundet. Her kan idrætten og den lokale foreningsidræt spille en vigtig rolle, når det kommer til at afhjælpe social isolation og ensomhed. 

Pilotprojektet er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond. Ud over de fire kommuner deltager Danmarks Idrætsforbund samt lokale idrætsforeninger og sociale indsatser.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-udsatte-skal-dyrke-idraet

GDPR