Et nyt samarbejde mellem den kollektive trafik og turistorganisationer skal tage turisterne i hånden og få flere til at komme udenfor København og besøge Sjælland. Det er ifølge Frederiksborg Amts Avis målsætningen for et nyt og tættere samarbejde mellem sjællandske trafikselskaber og turistorganisationer på Sjælland.
Konkret lanceres en ny og bedre engelsksproget guide til den kollektive trafik, og så der skal udvikles mellem fem og ti turistoplevelser på Sjælland, der kan nås med tog og bus. Desuden skal turisterne have bedre information om, hvordan man finder rundt og skifter transport på de store trafikknudepunkter omkring blandt andet Københavns Lufthavn, Hovedbanegården og Nørreport.
- Målet med samarbejdet er, at turisterne får større mobilitet - at de kommer til at se mere af vores land - hvilket kan give vækst både i turisterhvervene og i den kollektive trafik. Sammen med turistorganisationerne kan vi tilbyde nogle aktiviteter og skabe et produkt, der er bedre end noget, vi kan lave hver for sig, siger Rune Jon Jensen, sekretariatschef i DOT, Din Offentlige Transport, til Frederiksborg Amts Avis. Wonderful Copenhagen, VisitNordsjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme er også med i samarbejdet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.