Lars Qvistgaard, der er formand for de offentlige overenskomstansatte i DJØF, frygter, at den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor medarbejdere bliver hørt via en tillidsrepræsentant, er truet. Han vurderer, at der især er sket en stigning i sagerne siden kommunalreformen og de organisatoriske ændringer, den har medført.
- Det er helt tydeligt, at reformen har medført flere overtrædelser af de spilleregler, man skal følge, når man afskediger tillidsfolk. Men strukturreformen gør det bare endnu mere vigtigt, at man bevarer et tillidsbaseret forhold mellem ledelse og medarbejdere, hvis man vil beholde en offentlig sektor, der skal kunne levere det, som borgerne har behov for, siger Lars Qvistgaard til Berlingske.
Hos DJØF blev der sidste år fyret 16 offentlige tillidsfolk, og der er i år blevet fyret fire. Hos HK/Kommunal er antallet af sager om fyringer, forflyttelse eller fx chikane af tillidsfolk steget fra tre i 2005 til 13 i 2011.
Dog handler langt størstedelen af de seneste års fyringer i både stat, regioner og kommuner imidlertid om besparelser og dermed ikke om tvingende årsager, mener fagforbundene DJØF og HK/Kommunal.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.