
BORNHOLM: Bornholm får syv nye statslige arbejdspladser inden november, og de bliver placeret i Bornholms Regionskommune. Kommunen overtager hele Landssupporten i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). En del af opgaven udføres allerede i dag af Bornholms Regionskommune. Nu samles alle opgaverne på Bornholm.
- Det er en rigtig god idé, at vi får samlet Landssupporten. Og jeg synes også, at det er godt, vi samler opgaverne på Bornholm. Alle i landet bidrager over skatten til at betale for statslige arbejdspladser, og derfor mener vi i regeringen også, at de statslige arbejdspladser skal være til stede i hele landet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Landssupporten består af flere enheder. En Supportenhed, der varetager support af professionelle brugere i jobcentre, a-kasser og andre aktører. En Jobnetsupport, der yder support til borgere, og en Virksomhedssupport, der supporterer virksomheder og står for kvalitetssikring af job, som bliver offentliggjort på Jobnet.
- Det er altid godt, når vi får flere arbejdspladser på Bornholm. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vi nu får hele Landssupporten, og jeg synes også, at det giver god mening at samle opgaverne et sted, siger borgmester Winni Grosbøll (S).
Ingen medarbejdere flytter med Landssupporten fra København, og derfor skal regionskommunen i gang med at ansætte de nye medarbejdere. Hele processen med ansættelse og oplæring af nye medarbejdere ventes færdig til november 2018.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.