RØDOVRE: Nu får folkeskolerne i Rødovre tilført flere kræfter, så fagligheden i højere grad kan komme i spil via flere to-lærer-timer og mentorordninger, der skal fastholde og tiltrække lærere. Midlerne kommer fra den pulje til flere lærerkræfter, der er afsat på dette års finanslov, og som i Rødovre beløber sig til 2,1 mio. kr. i 2020.
- Vi har allerede en stærk folkeskole i Rødovre med fire profilskoler og en stor satsning omkring teknologi og innovation. Nu kan vi give alle skolerne endnu et løft, som kan øge læringen hos det enkelte barn og skabe endnu bedre muligheder for udvikling og trivsel for alle børn, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (S).
I finanslovsaftalen om et løft til folkeskolen er der sat penge af til fire år. Det betyder, at Rødovre vil modtage midler til flere lærerkræfter til og med 2023. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at pengene i år fordeles mellem Rødovres skoler på baggrund af elevtal.
rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.