Flere kommuner åbner nu op for besøg på plejecentre
Indenfor er det stadig ikke tilladt med besøg på plejehjemmene, medmindre der er særlige omstændigheder.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Flere kommuner åbner nu op for besøg på plejecentre

Flere kommuner følger nu Aarhus Kommunes åbning for udebesøg på plejecentre.
25. APR 2020 17.40
TEMA: Corona

I mere end en måned har det været forbudt at besøge plejehjem og bosteder, medmindre der var særligt tungtvejende grunde.

Mandag åbnede Aarhus Kommune dog op for, at pårørende nu kunne komme på udendørs besøg. Flere kommuner åbner nu også op for denne mulighed, heriblandt Hillerød, Nyborg og Morsø.

- Vi ved, det har været en meget hård tid for mange beboere på vores plejehjem og deres familie og venner, og vi er glade for, at vi nu har fået mulighed for, at man igen kan være sammen - på afstand. Vi har god udenomsplads på vores plejehjem, så vi kan etablere nogle lukkede 'båse', hvor man kan sidde sammen i behørig afstand, udtaler borgmester Kirsten Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Det er noget, der vækker glæde blandt de ældre, lyder det fra formand for Omsorg og Livskraftudvalget Christina Thorholm (R):

- Mange af de ældre har svært ved at forstå, hvorfor deres pårørende ikke kommer længere, og mange pårørende har haft det skidt med det. Vores personale på plejehjemmene har været virkelig dygtige til at hjælpe de ældre med telefoner og iPads og andre muligheder, og de har været gode til at tale med beboerne og forklare, hvorfor situationen er, som den er. Men det er klart, at det ikke kan måle sig med et rigtigt besøg, så det vil uden tvivl bringe megen glæde, siger hun. 

Den vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som flere kommuner til at begynde med har rettet sig efter, var fejlagtigt for striks, når det gælder udendørsbesøg. Det erkendte styrelsen fredag over for Jyllands-Posten.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt