dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere gymnasiepladser til København

Unge københavnere får snart lettere adgang til en gymnasieplads i deres nærmiljø.
23. OKT 2024 14.00

FREDERIKSBERG: For at imødekomme den stigende efterspørgsel på gymnasiepladser i København har børne- og undervisningsministeren, efter anbefaling fra regionsrådet, godkendt etableringen af et nyt uddannelsessted på Frederiksberg.

Fra sommeren 2025 kan unge københavnere dermed søge ind på en ny stx-linje på Next Københavns Mediegymnasium. Og det betyder, at flere københavnere nu kan tage en gymnasieuddannelse tættere på deres hjem. Skolen ligger på indre Frederiksberg, og regionsrådets beslutning er baseret på, at der fortsat er unge, der ikke kan få en plads på et alment gymnasium (stx) i nærheden af, hvor de bor.

Stort behov

På otte ud af 10 offentlige stx-gymnasier i København og på Frederiksberg overskrider ansøgertallet de optagelsespladser, der er. Med andre ord er der behov for flere pladser. I hvert fald hvis det står til medlem af regionsrådet og formand for det tværgående samarbejdsudvalg i gymnasiesektoren, Randi Mondorf (V). 

- Det glæder mig, at ministeren har fulgt regionsrådets opfordring. Selvom man bor i en storby, hvor mange unge ønsker at gå i gymnasiet, skal man kunne komme til at gå i skole i nærheden af, hvor man bor. Det nye uddannelsessted betyder, at flere unge får mulighed for at blive optaget på en stx-uddannelse uden at skulle pendle langt eller vælge andre uddannelser end deres førstevalg, siger han. 

I alt var der tre skoler, der ansøgte om lov til at udbyde stx fra skoleåret 2025/26. Regionsrådet anbefalede tilbage i juni, at ministeren godkendte ansøgningen fra to af dem. Men det blev kun Next Københavns Mediegymnasium, der fra næste år kan begynde det nye optag af elever. 

 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-gymnasiepladser-til-koebenhavn

GDPR