For første gang nogensinde er antallet af udenlandske lønmodtagere steget til over 200.000 målt i fuldtidsbeskæftigede. Det viser nye tal fra erhvervsorganisationen DI på baggrund af Jobindsats.dk, skriver Finans.
Dermed arbejder et rekordstort antal mennesker fra lande som Polen, Tyskland, Indien og USA nu på det danske arbejdsmarked. Siden 2013 har de danske arbejdspladser fået 34 pct. flere udlændinge, som i dag udgør 9 pct. af det samlede arbejdsmarked.
Det er så mange, at de er blevet uundværlige for danske virksomheder, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
- Vi har brug for at tage kvalificeret arbejdskraft ind, hvis vi skal opretholde vækst og velfærd, siger han til Finans og tilføjer, at antallet fortsat er lavt sammenlignet med andre europæiske lande som Tyskland og Storbritannien, hvor tallet er omkring 11 pct.
En række rapporter fra blandt andre Nationalbanken har den seneste tid konkluderet, at der vil komme til at mangle arbejdskraft.
- Mange virksomheder har svært ved at skaffe medarbejdere, også selv med udlændinge. Så vi er dybt afhængige af udenlandske medarbejdere, ellers kan vi ikke skabe vækst, siger underdirektør Steen Nielsen fra DI.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.