Flere danskere går online for at deltage i demokratiet

Antallet af danskere, der bruger nettet til at deltage i demokratiet, stiger. Det gælder både unge og gamle, viser tal fra Danmarks Statistik.
11. MAR 2020 11.50

Flere og flere danskere deltager i demokratiet på internettet. Sidste år var det nemlig hver syvende, der klikkede sig ind på nettet for at deltage i afstemninger, byrådshøringer eller underskriftsindsamlinger.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Her var det 15 pct. af de 16-74 årige, der i 2019 deltog i demokratiet på internettet. Det står i modsætning til for syv år siden, hvor det blot var 11 pct.

onlineigen1

Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er de unge, der er med på bølgen. Faktisk er det både unge og voksne i aldersgruppen fra 16-44 år, der bruger internettet som en vej til at deltage aktivt i demokratiet. Det er overraskende, mener Agnes Tassy, der er chefkonsulent hos Danmarks Statistik.

- I rigtig mange af vores statistikker om det digitale, fx danskernes internetbrug og sociale medier, ligger de unge klart i front. Men i denne undersøgelse er deltagelsen mere jævnt fordelt ud over mange aldersgrupper. Dog har deltagelsen - som med alt andet digitalt - stadig en aldersmæssig slagside, med under gennemsnitlig deltagelse, når folk har rundet de 50 år, siger hun.

Forskel efter uddannelse
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er forskel på, hvor meget danskerne benytter sig af demokratiet på nettet, alt efter hvor lang en uddannelse de har. 

Her er der danskerne med en lang videregående uddannelse, der deltager mest med 22 pct. Hos danskere, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, er det 12 pct.

jeg

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt