dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere børn kontakter redningslinje omkring selvmord

Antallet af 10 til 12-årige børn, der ringer op til BørneTelefonen med selvmordstanker, er mere end fordoblet siden 2013 ifølge direktør i Børns Vilkår
11. SEP 2018 10.00

Antallet af opkald fra børn og unge, som henvender sig til rådgivningstjenesten BørneTelefonen hos Børns Vilkår med selvmordstanker, stiger, skriver Kristeligt Dagblad. Fra 2013 til 2017 modtog telefonen flere end 10.000 henvendelser om selvmordstanker fra børn og unge.

Stigningen gælder særligt henvendelserne fra 10 til 12-årige børn, der er mere end fordoblet i samme periode, men det kommer ikke bag på Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår:

- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de lidt ældre har de her problemer. Men at det allerede starter nede i 10 års alderen, det bør give os alle grund til meget stor bekymring, siger han til Ritzau.

Det fremgår i opgørelsen over opkald, at der var 1628 børn og unge i 2013, der henvendte sig for at tale om selvmord. Det tal lå i 2015 på 1877, mens det var steget til 2825 i 2017. Det er dog ikke muligt at se, om der kan være gengangere i blandt.

Ikke nødvendigvis en tendens
Hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab oplever formand Anne Marie Råberg Christensen ikke samme stigning i antallet af henvendelser med selvmordstanker, og ifølge hende er flere henvendelser ikke nødvendigvis et billede på, at der er flere børn og unge, der har selvmordstanker.

- Selvmordstanker er ret almindelige. Men det, at man ringer ind til telefonen, er nyt, og det at man måske bruger elektroniske medier mere til at diskutere og reflektere over det, siger hun.

Ifølge Rasmus Kjeldahl oplever Børns Vilkår, at der er flere børn, der tør at ringe, og at telefonen er blevet mere kendt, men han mener ikke, at det er hovedårsagen til stigningen. Han oplyser til gengæld, at han også oplever, at de børn og unge, der henvender sig, føler sig mere ensomme, socialt isolerede og angste end tidligere.

Ritzau / eo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-brn-kontakter-redningslinje-omkring-selvmord

GDPR