Folketingsvalgene i 2015 og i 2019 var højdespringere, hvad angår brevstemmer, og det er også ved dette valg en populær måde at udøve sin stemmeret på.
Fredag var der deadline for at stemme på forhånd.
De valgansvarlige i landets fire største byer forventede alle fredag eftermiddag, at antallet af brevstemmer efter en fintælling vil ende på omtrent samme niveau eller højere end ved folketingsvalget i 2019. Dengang var 8,4 procent af stemmerne brevstemmer.
I Københavns Kommune brevstemte knap 35.000 i 2019, i Aarhus lidt over 16.000, i Aalborg var tallet 12.000 og i Odense lidt under 11.000.
De fleste steder, hvor det er muligt at brevstemme, har holdt åbent til klokken 16 fredag og nogle steder længere. Det endelige antal brevstemmer ventes optalt søndag.
Mange valgsteder er nedlagt
Ifølge Roger Buch, forskningslektor og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skyldes stigningen blandt andet, at der er nedlagt mange valgsteder de senere år.
En del vælgere har derfor lang vej ind til stemmeboksen og får valghandlingen klaret tidligt. Dertil er myndighederne begyndt at opfordre folk til at brevstemme.
Men det er dyrt at håndtere alle brevstemmerne, siger Roger Buch, der også frygter mere demokratiske konsekvenser.
- Man skal have personale dedikeret til at tage imod de her stemmer, og man skal passe på stemmerne. Man regner med, at en brevstemme koster tre-fire gange så meget som en stemme afgivet på valgdagen. Alene af den grund er det ikke en særlig smart udvikling.
- Noget andet er, at det formentlig koster en smule på valgdeltagelsen.
"Undergraver valgdagen"
Buch uddyber om netop den pointe, at de mange brevstemmer er med til at "undergrave selve valgdagen".
Eksempelvis kan det være, at unge mennesker i en familie, der lige har fået valgret, sørger for at få brevstemt og dermed går glip af det "demokratiske ritual", som selve valgdagen udgør.
- På langt sigt tror jeg faktisk på, at det er dårligt, og at det er med til at trække valgdeltagelsen ned.
Anderledes positivt ser Jørgen Elklit på det. Han er professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet. Elklit er bosat i Sverige nu og beretter om, at her er det som regel mere end en tredjedel, der brevstemmer. Og det ser han ikke noget problem i.
Rekorden i Danmark blev sat i 2015, hvor brevstemmer udgjorde 8,7 procent. Det er langt flere end i 80'erne, 90'erne og 00'erne.
Ulempe at stemme tidligt og ombestemme sig
Elklit giver Roger Buch ret i, at dem, der vælger at brevstemme, misser traditionen med at stemme på valgdagen, som Jørgen Elklit med egne ord fik "ind med modermælken".
Men han mener, at ordningen fungerer fint, fordi det giver mulighed for at stemme, selv om man er forhindret på selve valgdagen.
- Det koster lidt og giver lidt besvær. Det må man tage med.
- Den eneste ulempe er, hvis folk bestemmer sig tidligt. Så kan man blive nødt til at brevstemme to eller tre gange, fordi en del er usikre og skifter mening undervejs, siger han.
Flere skifter mening
Det kan kontorchef Jesper Hyldal i Københavns Kommune fortælle mere om.
Han fortæller, at man i København har oplevet flere end normalt komme ned og indgive en ny brevstemme. Vælgere har haft ret til at skifte mening og brevstemme på ny, så mange gange de har villet, indtil 28. oktober.
Flere medier har beskrevet, hvordan der ved dette valg er langt flere tvivlere end sidst. Den tendens gør sig tilsyneladende også gældende hos brevstemmere, siger Jørgen Elklit.
- Det er interessant. Vi kan se, at flere og flere bestemmer sig meget sent i processen for, hvad de vil stemme. Det tyder jo på, at folk påvirkes af, hvad der sker i valgkampen, og det ser man også i meningsmålingerne, siger han.
Så mange brevstemmer i Danmark
* Det har været muligt at brevstemme i Danmark til folketingsvalget 1. november siden den 11. oktober og frem til den 28. oktober.
* Det højeste antal brevstemmer ved tidligere valg kom i 2015. Her blev 8,7 procent af stemmerne afgivet inden valgdagen. I 2019 var tallet 8,4, og her var særligt Gentofte-borgerne glade for at brevstemme. Det gjorde 17,6 procent, mens det kun gjaldt 4,9 procent i Brønderslev Kommune.
* Længere tilbage brevstemte færre. I 1971 var antallet af brevstemmer 3,1 procent, og historisk set har brevstemmerne udgjort mellem tre og fem procent af det samlede antal stemmer.
Kilde: Danmarks Statistik.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
