KALUNDBORG: Kalundborg Byråd har efter sommerferien oplevet endnu et partiskift, det fjerde i en byrådsperiode, der også har budt på to personskifter. Den seneste er Lis Dannenberg, der har forladt Dansk Folkeparti til fordel for Nye Borgerlige.
Nye Borgerlige overtog samtidig pladsen som det fløjparti, der ikke kommer med i budgetaftalen sammen med Enhedslisten. Den plads optoges sidste år af Liberal Alliance, som blev repræsenteret da Jimmy Sørensen året forinden skiftede fra V. Omkring samtidig forlod Torben Toft Andersen Socialdemokratiet for at blive løsgænger, men han landede tidligere i år hos Venstre, som dermed igen blev fuldtallig i forhold til valgresultatet efter KV13.
Den fjerde partiskifter er Marianne Madsen, som sidste år forlod SF til fordel for Socialdemokratiet. De to personudskiftninger er Peer Justensen (DF) der kom ind efter at Jeppe Jakobsen (DF) blev valgt til Folketinget ved FV15, og Maja Hansen (S), der kom ind sidste år efter Hanne Brøndels død.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.