Et enigt Folketing står bag en aftale, som med strammere regler, øget kontrol og skærpede sanktioner skal forhindre, at få såkaldte kvotekonger kan sætte sig på en stor andel af kvoterne. Aftalen kommer, efter at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i august udtrykte deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter fra 2003 til 2017.
Hidtil har alene det formelle ejerskab af en kvote talt med i en fiskers kvoteregnskab. Det ændrer aftalen, så også den indflydelse, fiskere uformelt har gennem andre fiskere, tæller med i regnskabet, og der indføres en ny model for opgørelse af kvoteejerskab, så det ikke vil være muligt via kreative konstruktioner at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.
De ramte storfiskere overvejer gennem deres organisation Danmarks Pelagiske Producentorganisation at føre erstatningssager mod staten for dispensationer ud over kvoteloftet, som de måtte miste. Storfiskerne vil have deres jurister til at vurdere, om der er tale om ekspropriation, siger direktør Esben Sverdrup Jensen fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation til Berlingske.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.