dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Firmaer, ledige og jobcenter sammen om småjob

Ministeriel støtte til toårigt projekt i Struer: 'Småjobs som rekrutteringsstrategi'
8. FEB 2018 15.26

STRUER: Med 1,5 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriet som startkapital skal Jobcenter Struer udbrede en ny tankegang omkring rekruttering blandt virksomheder og ledige, lyder det fra Struer Kommune. 

Projektet varer to år og hedder 'Småjobs som rekrutteringsstrategi - en velfærdsalliance i Struer Kommune' og handler dels om at identificere hvilke opgaver, der lige nu bliver udført af specialiseret arbejdskraft ude i virksomhederne, men godt kunne løses af f.eks. ufaglært arbejdskraft, og dels at matche disse opgaver med ledige borgere i Jobcenteret, som dermed kan komme i ordinær deltidsbeskæftigelse uden yderligere opkvalificering.

Ansættelsen i småjobs skal frigøre arbejdstid hos den specialiserede arbejdskraft til flere specialiserede opgaver, som skaber vækst i virksomheden. Det kunne for eksempel være en tømrer, der ud over sit tømrerarbejde klargør bilen - en opgave, man ikke behøver at være uddannet tømrer for at udføre.

Kendskab nødvendigt
Det er mindre jobåbninger som denne, der vil gavne både den ledige og virksomheden, hvis begge parter er indstillet på at skille dem ud som småjobs 5-10 timer om ugen.

 

Tankegangen om at udskille de samlede arbejdsopgaver i småjobs frem for ordinære 37 timers ansættelser er ikke helt ny, men spirer i flere jobcentre i landet. For at modellen skal være en succes, kræver det en prioritering af det virksomhedsrettede arbejde i Jobcenteret og et samarbejde med de ledige om at målrette opmærksomheden til denne nye type jobåbninger.

- Det lyder enkelt at konvertere en del af virksomhedens arbejdsopgaver til småjobs, men det kræver et dybere kendskab til virksomhederne og deres behov, som kommer af et velforberedt, opsøgende arbejde. Og virksomhederne skal vide, hvordan Jobcentret kan hjælpe dem. Så vi skal være parate og tilgængelige for virksomhederne i højere grad end tidligere, fortæller René Rosenkilde, chef for Jobcenter Struer

ka
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/firmaer-ledige-og-jobcenter-sammen-om-smjob

GDPR