dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire valg uden at komme i Folketinget var nok

Følg de seneste manøvrer op til næste folketingsvalg. I S i Vardekredsen og Guldborgsundkredsen samt hos R i Randerskredsen.
4. APR 2023 11.30

I Vardekredsen træder Niels Ole Beck tilbage som folketingskandidat efter at have været frontfigur ved fire valg, oplyser JydskeVestkysten. Særlig de tre seneste valg har været med sløje personlige stemmetal. Han har fået cirka 800 personlige stemmer lokalt samt cirka 500 stemmer udefra.

Det rakte ved FV22 til en plads som tredje stedfortræder, hvor det yderste S-mandat i Sydjyllands Storkreds gik til Kris Jensen Skriver, som fik det på baggrund af 3.723 stemmer.

Anderledes høje stemmetal er Heino Knudsen (S), der har meldt sit kandidatur til folketingskandidat i Guldborgsundkredsen, vant til. Han fik ved KV21 50.905 stemmer - næstflest blandt alle landets regionsrådskandidater, hvor Stephanie Lose (V) fra Syddanmark fik allerflest: 147.486.

I Sjællands Storkreds, hvor S har syv mandater, vil han - hvis ellers han bliver valgt som kandidat - komme op imod kendte navne som miljøminister Magnus Heunicke, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, Astrid Krag, Kasper Roug, der er valgt i Lollandkredsen, Mette Gjerskov, Frederik Vad og Rasmus Langhoff. Langhoff fik her det syvende og yderste mandat på baggrund af 4.931 stemmer.

I Randerskredsen skal De Radikale have valgt ny spidskandiat, da Rebecca Marie Johansson ikke ønsker genvalg. Hun fik ved FV22 færrest stemmer - 647 - blandt de otte opstillede radikale i Østjyllands Storkreds, hvor Katrine Robsøe blev valgt ind - med 3.736 stemmer.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-valg-uden-at-komme-i-folketinget-var-nok

GDPR