På fire år har der siddet fire departementschefer i Sundhedsministeriet, der nu leder efter den femte, skriver Altinget. Det er et klart handikap for både ministeriet og ministeren, lyder det fra tidligere departementschefer og minister.
2011 - Ny departementschef ikke ansat
2011 - Jesper Fisker
2011 - 2008 Kristian Wendelboe
2008 - 2005 Christian Schønau
2005 - 1995 Ib Valsborg
Forhenværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kalder det et 'faresignal for ministeriet med en så stor udskiftning. Ministeriet har en række stærke og dygtige afdelingschefer og kontorchefer, der holder ministeriet gående. Men ministeriet mister momentum i forholdet til Finansministeriet og i samarbejdet og magtkampen med andre ministerier.'
Med ti år som departementschef fra 1995 til 2005 er Ib Valsborg den sidste departementschef, som har siddet en længere periode i Sundhedsministeriet.
Han er helt på det rene med, at departementschefer ikke længere kan eller vil sidde 15 til 20 år i samme ministerium, men mener ikke det nuværende udskiftningstempo er godt, uanset om det er et ministerium eller en virksomhed, det drejer sig om.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.