SORØ: Tre kvinder og en mand vil nu forsøge at blive borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Sorø, der ved KV13 fik borgerligt styre efter 25 år med rødt politisk overhovede, senest Ivan Hansen (S). Det borgerlige flertal valgte Gert Jørgensen (K) til ny borgmester, og nu skal S vælge en ny spids efter Ivan Hansen, oplyser fællesledelsesformand Klaus Gylling til dknyt.
De fire stiller op: Michael Jensen, tidligere amtsrådsmedlem i otte år og tidligere byrådsmedlem i to perioder. Byrådsmedlem og formand for Erhvervsudvalget, Anne Madsen. Byrådsmedlem i første periode - og fællestillidsrepræsentant for lærerne i Sorø Kommune, Rikke Bach Nielsen. Mangeårigt byrådsmedlem og tidligere udvalgsformand Annette Raaschou van der Star.
Ifølge Klaus Gylling er der ingen oplagt favorit til afstemningen. Hvis ingen kandidat opnår mere end 50 pct. i første omgang, skal der være ny urafstemning blandt de to med flest stemmer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.