dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire års ingeniørbedrift går i gang

Startskud til Københavns største vejprojekt i nyere tid - Nordhavnsvej med 630 meter lang tunnel
2. NOV 2011 10.04

KØBENHAVN: I dag blev der bogstaveligt talt taget hul på byggeriet af den nye Nordhavnsforbindelse. Borearbejdet på den godt 600 meter lange tunnel gik i gang, og dermed gik starten til Københavns største vejprojekt i nyere tid. Den kombinerede vej og tunnel giver direkte adgang til den ny bydel i Nordhavn og vil aflaste tæt befærdede gader i København.

Ca. 1 kilometer vej og 620 meter tunnel. Det er ikke længden, der gør Nordhavnsvej til Københavns største vejprojekt i nyere tid.

Til gengæld er vejprojektet lidt af en ingeniørbedrift i den tæt bebyggede hovedstad, hvor både jernbaner, bygninger og veje skal forceres. Særligt den 620 meter lange tunnel er teknisk kompliceret, og alt i alt tager det fem år at bygge den kombinerede vej og tunnel, som åbner i slutningen af 2015.

I dag gik borearbejdet på tunnelen i gang. Først skal der laves afstivende vægge, og fra årsskiftet 2012 vil tunnelområdet blive gravet ud. Det resulterer i en meget stor udgravning på Østerbro.

15.000 biler udenom
Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) siger:
- Forbindelsen til Nordhavn er et meget stort byggeri, der vil påvirke naboer og trafikanter, mens det står på. Derfor er det vigtigt at arbejde på at minimere ulemperne. Jeg er derfor meget glad for, at vi for nylig har fundet en metode til at bygge tunnelen under Strandvejen, som forkorter byggepladstrafikkens rute til jorddepotet i Nordhavn, og åbner fire spor på Strandvejen allerede fra juni 2012.

- Den kombinerede vej og tunnel skal forbedre adgangen til den kommende bæredygtige bydel i Nordhavn, som skal udbygges over de næste årtier. Nordhavnsvej vil dagligt lede 15.000 biler uden om centrale beboelsesgader.

- Nordhavnsvej er bare et af flere elementer, der skal sørge for trafikken til Københavns nye bydel. Kollektiv trafik og cykler skal nemlig være de foretrukne transportformer og udgøre 2/3 af den samlede trafik. En fortsættelse af metroen og cykelforbindelser i verdensklasse skal være med til at sikre det, efterhånden som vi bygger ny by i Nordhavn, siger Ayfer Baykal.

Nordhavnsvej i tal
• Der skal bruges 95.000 m3 beton til at bygge tunnelen.
• 3 borerigge på 27 meter skal udføre borearbejdet på tunnelen.
• 1100 betonpæle bores ned i ca. 20 meters dybde. Betonpælene skal udgøre en afstivende væg.
• I gennemsnit kan der bores 2 pæle i per dag.
• 323.000 m3 jord skal graves væk.
• Der vil opstå en byggegrube, der dækker et stort område på Østerbro: Længde: 620 m / dybde: op til 20 m / bredde: Ca. 24 m
• Tunnelen bygges tæt på eksisterende bygninger. Mindste afstand til en bygning er 1 meter.
• Det er den første tunnel i Danmark med vandtågeanlæg. Anlægget går i gang, hvis der opstår brand.
• Nordhavnsvej bliver en del af Ring 2 med 2 spor i hver retning. Farten bliver maks. 60 km/t.
• 620 meter af vejen bliver lagt i tunnel. Vejen bliver i alt 1.650 meter.
• Der bliver sat 2,5 km støjskærme op, og der bliver lagt støjreducerende asfalt.
• Vejen vil stå færdig sidst i 2015.
• Der er afsat ca. 2 mia. kr. til at bygge Nordhavnsvej. Heraf bidrager staten med 700 mio. kr. Vejen er en del af aftalen mellem Københavns Kommune og staten om metrocityring og udbygning af Nordhavn.

 


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-aars-ingenioerbedrift-gaar-i-gang

GDPR