dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Finsk deltagelse i EU-bankunion fik Nordea til at vælge Helsinki

Helsinki slog København på målstregen i kampen om Nordeas hovedkvarter. Bankunionen gjorde udslaget
7. SEP 2017 9.30

Nordeas beslutning om at flytte hovedkontoret til Helsinki i Finland fra Stockholm betyder, at den skandinaviske bank kommer til at flytte ind i EU's bankunion. Bankunionen omfatter alle bankerne i eurolandene samt bankerne i de øvrige EU-lande, som vælger at deltage - og her har Danmark ikke taget endelig stilling til, om man ønsker at være en del af unionen.

- Vi flytter ind i bankunionen i EU, og det betyder, at vi kommer til at være sammen med de andre store europæiske spillere, sagde adm. direktør Casper von Koskull fra Nordea på en pressekonference torsdag afholdt i Helsinki ifølge Ritzau Finans.

- Vi kommer til at være i et hårdt regulatorisk regime - og det er godt for banken, for vi kommer ind i en meget større klub med vores kolleger. Og vi kommer ind i et miljø, hvor vi kan operere som en stor nordisk bank. Det er det bedste for vores kunder, vores ansatte og vores aktionærer, sagde Casper von Koskull.

At flaskehalsen kom til at pege på Finland, skyldes også, at det finske marked er et af bankens store markeder, påpegede direktøren ifølge Ritzau Finans. Flytningen af hovedsædet er en større opgave - og det kommer til at tage et års tid, inden alt er på plads.

Det er fortsat et ubesvaret spørgsmål, om Danmark også vælger at gå med i bankunionen. Regeringen har bedt et udvalg undersøge for og imod. Beslutningen skal tages senest i efteråret 2019.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/finsk-deltagelse-i-eu-bankunion-fik-nordea-til-at-vaelge-helsinki

GDPR