dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik hele salen til at give kommunernes medarbejdere en klapsalve for deres medvirken i håndteringen af coronaen.
Michael Kjærgård, DK Nyt

Finansministeren : Efter coronaen venter et lige så vigtigt arbejde med Ukraine

TOPMØDE Nicolai Wammen (S) pegede i store træk på de samme opgaver som KL-formanden. Stående applaus til alle medarbejdere.
17. MAR 2022 11.29

AALBORG: Foruden til Ukraine leverede KL's Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg også en stående applaus til de kommunale medarbejdere for deres medvirken i håndteringen af coronaen over det seneste to år, hvor KL-topmødet ikke har kunnet holdes fysisk. Det var finansminister Nicolai Wammen (S), der sendte den hilsen, og parallellen til Ukraine lå lige for.

For efter coronaindsatsen venter et lige så vigtigt arbejde med at håndtere følgerne af krigen i Ukraine, lod finansministeren forstå. Hans tale var på lange stræk et ekko af KL-formand Jacob Bundsgaards (S) tale, som da også adresserede de samme emner.

De to parter anskuer i sagens natur deres fælles berøringsflader fra hver sin side, men også Nicolai Wammen anlagde en fortrøstningsfuld indfaldsvinkel til de forhandlinger, han og KL skal føre om økonomien og de øvrige rammer.

- Jeg forstod på KL-formandens tale, at jeg godt kan være lidt træls at have med at gøre, sagde finansministeren.

Han tilføjede at det alligevel er lykkedes at opnå gode resultater i fællesskab, og det gælder både Jacob Bundsgaard og Martin Damm (V), som Nicolai Wammen kaldte "KL's svar på Nik & Jay". 

- Jeg forventer at den duo, der møder op i Finansministeriet, vil gøre det på sædvanlig pragmatisk og konstruktiv vis, sagde Nicolai Wammen med henvisning, til at KL's formand og næstformand bytter poster senere torsdag.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/finansministeren-efter-coronaen-venter-et-lige-saa-vigtigt-arbejde-med-ukraine

GDPR