AABENRAA: Efter gennem længere tid at have været fast storforbruger af irettesættelser fra Dansk Folkepartis landsorganisation, har byrådsmedlem Kaare Solhøj Dahle mandag udmeldt sig af DF, som han har repræsenteret i Aabenraa Byråd siden KV13.
Den direkte anledning er et opslag hvor hancblandt andet kalder Özlem Cekic for 'islamisk missionær', og som hans parti havde bedt ham trække tilbage. I stedet har han meldt sig ud, en handning som Dansk Folkepartis partisekretær Poul Lindholm Nielsen 'tager til efterretning' uden yderliger kommentarer.
Kaare Solhøj Dahle har gentagne gange måttet stille til samtale med partiorganisationen i lignende anledninger, senest ved i foråret at sammenligne Venligboerne med heilende menneskemængder fra 9. april 1940, og før da i efteråret 2015, da han sammenlignede den nazityske besættelse med nutidens flygtningestrømme.
Ved forrige episode sagde DF-organisationssekretær Steen Thomsen, at 'det er klart, at jeg skal ikke ringe til Kaare igen om et halvt år med en ny sag'. Det kom han alligevel til i foråret, og i går var den så gal igen. Men denne gang for sidste gang. Til gengæld beklager Kaare Solhøj Dahle nu sine tidligere beklagelser af opslag som han under pres trak tilbage, 'hvilket jeg ærgrer mig over, for jeg mente det da jeg skrev det, og det gør jeg endnu', skriver han i sin afskedssalut på Facebook.
Om sin politiske fremtid, herunder om han 'stiller op igen til noget som helst' har han endnu ikke afklaret. Indtil videre er han løsgænger i Aabenraa Byråd.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.