Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Fem spidser fra fire små partier på plads

Følg de seneste udpegninger af spidskandidater op til KV21 - i Holbæk, Slagelse, Haderslev, Furesø og Sønderborg.
20. APR 2021 15.30
TEMA: KV21

I Holbæk har SF en enkelt plads i byrådet, som socialrådgiver Bente Röttig besætter. Nu er hun genvalgt som spids, oplyser sn.dk. Ved KV17 havde partiet seks kandidater, og indtil videre tre til KV21.

I Sønderborg er SF-veteranen, 74-årige Jørgen Jørgensen, spids igen, oplyser JydskeVestkysten. Han røg ud af byrådet ved KV09, hvor partiet havde to ud af de 31 pladser, men siden ingen har haft. Han var også spids ved KV13 og KV17.

I Slagelse har Troels Brandt den enlige radikale plads i byrådet. Og ifølge sn.dk er han valgt igen. Ved KV13, hvor R ingen fik ind i byrådet, var han nummer to, men med ham som spids lykkedes det ved KV17. De Radikale er her i valgforbund med SF og KD, som har henholdsvis én og ingen plads.

I Haderslev stiller Kristendemokraterne denne gang med Mirjam Fibiger Olesen som spids, oplyser JydskeVestkysten. Hun afløser på den plads Niels Møller Jessen. KD er i valgforbund med Slesvigsk Parti.

I Furesø er Alternativet på plads med Allon Hein Sørensen som spids igen, oplyser sn.dk. Ved KV17 var partiet bare 62 stemmer fra en plads i byrådet. Alternativet er i valgforbund med EL og SF. Ved KV17 var ALT i valgforbund med EL, som fik en plads ud af det, mens SF ingen plads fik ud af et valgforbund med S, R og Lokalisten.