ESBJERG: Ankestyrelsen har i en undersøgelse fundet fejl i fem ud af otte sagsbehandlinger af børnesager i Esbjerg Kommune. Det skriver JydskeVestkysten.
- Det er ikke særlig behageligt, men der er heldigvis ikke fundet graverende fejl, siger formand for Børn og Familieudvalget, Hans Erik Møller (S).
Ankestyrelsen har i tre ud af de otte sager fundet, at der mangler væsentlige oplysninger før en foranstaltning. Det betyder, at der i sagerne blandt andet mangler den lovpligtige §50 undersøgelse.
Ankestyrelsen påpeger overfor JydskeVestkysten, at det er en alvorlig sag i og med, at der derfor kan laves forkerte anbringelser eller uberettigede anbringelser.
jos