dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fejl i beskrivelse af hakkekød tvinger SKI i ny runde

SKI må igennem en ny forhandlingsrunde i det udbud på fødevareområdet, som ellers blev vundet af Catering Engros A/S
21. OKT 2011 6.58

SKI sender et udbud om fødevarer til de offentlige storkøkkener igennem en ny tildelingsproces, efter at have fundet mindre uoverensstemmelser mellem kravspecifikationer og tilbud.

Udbuddet, der for nylig blev tildelt Catering Engros A/S, skal igennem en ny forhandlingsrunde, hvor alle oprindelige tilbudsgivere har mulighed for at byde ind igen.

Konkret drejer det sig om rammeaftalen '09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører', som er en indkøbsaftale til storkøkkener i offentlige institutioner og administrationer. Catering Engros fik i midten af september tildelt rammeaftalen.

- Tilbuddet opfylder desværre ikke udbuddets mindstekrav, selvom det på alle områder lever op til både kvalitative, kvantitative og prismæssige forventninger, siger udbudschef hos SKI, Christian Lunding.

Fedtindholdet i hakket oksekød for højt
Fejlen skyldes, at tilbuddenes varebeskrivelser er nødt til at stemme helt overens med udbuddets såkaldte mindstekrav, for juridisk set at leve op til dem. SKI beklager, at man ikke tidligere har været opmærksom på afvigelserne, men understreger, at det er på et meget detaljeret niveau, at uoverensstemmelserne skal findes.

- Ud af udbuddets 1.650 forskellige varer er der mindre afvigelser på nogle få af varebeskrivelserne. Det gælder blandt andet fedtindholdet i hakket oksekød, hvor Catering Engros faktisk har tilbudt os nogle varer, der er bedre end vores udbudsspecifikationer. Men selvom varerne er bedre, ligger afvigelserne uden for det tilladte interval i den meget strikse tolkning af udbudsreglerne.

SKI forventer hurtigt at få den endelige tildeling af udbuddet på plads, så rammeaftalen kan træde i kraft primo december 2011.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fejl-i-beskrivelse-af-hakkekoed-tvinger-ski-i-ny-runde

GDPR