
FAXE: Faxe får ny direktør i skikkelse af Morten Just, når han får direktøransvaret for Center for Social, Sundhed og Pleje samt Center for Beskæftigelse. Og han er da heller ikke, hvem som helst. Med næsten 20 års erfaring med kommunal ledelse, bringer Morten Just både erfaring og indsigt til kommunens øverste ledelse.
Derudover er han et i forvejen kendt ansigt i kommunen, hvor han siden 2020 har arbejdet som centerchef for Center for Social, Sundhed og Pleje.
I sin tid som centerchef har Morten Just bl.a. stået i spidsen for udvikling på social- og sundhedsområdet i kommunen. Forud for ansættelsen i Faxe Kommune var Morten Just vicedirektør i Gladsaxe Kommune, hvor han blandt andet arbejdede med strategisk udvikling på tværs af velfærdsområderne.
Borgmester i Faxe Ole Vive (V) ser frem til at byde Morten Just velkommen i sin nye stilling:
- Jeg, byrådet og direktionen er derfor glade for at byde ham velkommen, og vi ser alle frem til et samarbejde med en ny direktør, som allerede kender kommunen godt. Han har vist stærke lederevner, og jeg er overbevist om, at han som direktør vil være med til at styrke både vores organisation og vores service til borgerne, siger han.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.